Victor Reader Stratus
Nye lydbogsafspillere
Victor Reader Stratus er den nye model, der nu erstatter de populære Daisyafspillere Victor ClassicX og Victor ClassicX+.
Trods et mindre og mere moderne design genkendes meget fra den tidligere udgave.
De let betjenelige knapper har næsten samme placering som før - og bærehåndtaget er bibeholdt. Ligesom forgængeren, findes Stratus i to forskellige versioner af knapopsætninger - en enkel version, som kaldes Stratus Basic 4, og en mere avanceret version med et numerisk tastatur, som kaldes Stratus M 12.
En dækplade til afdækning af betjeningsknapper ud over de allermest nødvendige medfølger. Når dækpladen er monteret, begrænses antallet af funktioner, og afspilleren bliver endnu mere enkel at anvende.